Flere psykiatere fortæller, at de bliver mødt af patienter, der er overbeviste om, at de har ADHD efter at have set videoer på sociale medier.

Af Rosa Uldall og Veronika Skov Snedker

Glemmer du, hvor du har lagt dine nøgler? Kan du heller ikke huske, hvad du skulle, da du gik ind i et rum – og taler du som et vandfald? Så kan det være, at du har ADHD.  

Det er budskabet i en række videoer, der florerer på TikTok og Instagram. Her giver alt fra unge piger og drenge til voksne mennesker deres bud på, hvilke symptomer der kan være tegn på, at man har en ADHD-diagnose.  

Videoerne kan være med til at gøre seerne opmærksomme på, om de kunne have symptomer på ADHD, men de giver også en række psykiatere grå hår. 

I en ny rundspørge blandt 25 af landets privatpraktiserende psykiatere svarer otte psykiatere, at de har oplevet at få patienter til udredning, som har set videoer om ADHD på sociale medier, der har været med til at give patienterne en mistanke om, at de har diagnosen. 

Aksana Hansen er en af de psykiatere, der har oplevet netop det.

– Det er en stigende tendens, siger Aksana Hansen, der er privatpraktiserende psykiater på Frederiksberg i København.  

Hun fortæller, at det er et fænomen, som hun har talt med flere af sine psykiater-kolleger i Region Hovedstaden om. 

– Alle kolleger oplever, at systemet bliver overvældet af de henvisninger, der kommer, efter at folk er begyndt at selvdiagnosticere, siger hun. 

—–

—

‘Sociale medier som ultimativ troværdig kilde’  

Det er også en tendens, som Pelle Lau Ishøy, der er klinisk lektor ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, har bemærket. Han har hørt flere privatpraktiserende psykiatere omtale fænomenet, når han har holdt oplæg om ADHD.  

– Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er en øget bevågenhed og fokus på det her område, siger Pelle Lau Ishøy.  

Flere psykiatere i rundspørgen nævner udfordringer ved, at patienter ser denne form for videoer på sociale medier. En af dem er Henrik Day Poulsen, der er privatpraktiserende psykiater i København.  

– Det, som vi oplever, er, at folk nærmest kommer og har stillet diagnosen på forhånd. Og hvis man så er uenig med dem, så har jeg oplevet folk, der er blevet ekstremt fornærmede og har truet med at klage. 

Aksana Hansen fortæller, at det kræver mange ressourcer at overbevise de selvdiagnosticerede patienter om, at de ikke har ADHD, hvis det efter en psykiatrisk udredning af patienten viser sig at være tilfældet. 

– De bruger sociale medier og hjemmesider som ultimativ troværdig kilde, og når de sidder overfor mig som speciallæge i psykiatri og refererer til de her sociale medier, så skal jeg bruge alt for mange kræfter på at overbevise dem om, at det ikke altid er rigtigt, hvad man læser på nettet, siger Aksana Hansen.  

Også andre psykiatere i rundspørgen oplever, at forholdet mellem dem og patienterne påvirkes af selvdiagnosticeringstendesen:

—

Ifølge Anna Schneider-Kamp, der er lektor i sundhedsforbrug ved Syddansk Universitet og som har undersøgt tendensen med patienter, der diagnosticerer sig selv, er patienternes reaktion dog naturlig. 

– Patienterne bliver ikke skuffede, fordi de ikke er syge. Patienterne bliver skuffede, fordi de har nogle problemer, og de ikke kan finde et mærkat til den her problematik.  

– Hvis du ikke har en diagnose, så kan du ikke få en behandling. Men det betyder ikke, at dine problemer bare forsvinder, siger hun. 

—–

En ‘poppet version’ af screening  

Der findes mange forskellige videoer, der handler om ADHD på Tiktok og Instagram.  

Hvis man søger på hashtagget ‘adhdcheck’ på TikTok, så har videoer under det hashtag sammenlagt over 2,9 milliarder visninger.  

Under hashtagget kan man finde videoer, hvor personer med ADHD deler oplevelser om de udfordringer de har med diagnosen. Der er også mange videoer, hvor der for eksempel bliver givet fem bud på, hvilke symptomer en person med ADHD kan have.  

Mens det at glemme, hvorfor man gik ind i et rum eller at tale som et vandfald, ganske vist kan være symptomer på ADHD, så kan det også være situationer, som de fleste kender, og som der kan være mange andre forklaringer på, fortæller Pelle Lau Ishøy. 

– Typisk handler det jo om, hvor ofte og i hvor udtalt grad symptomerne manifesterer sig, og hvor meget det påvirker den enkelte i hverdagen, siger Pelle Lau Ishøy. 

– Sådan noget som at være meget snakkende – det kan en person med ADHD lige så godt være det modsatte af.

I en canadisk undersøgelse fra 2022 analyserede et forskerhold de 100 mest populære TikTok-videoer om ADHD. Her fandt de frem til, at budskabet i 52 procent af videoerne var misvisende. I 27 procent af tilfældene var der tale om personlige erfaringer og anekdoter, og 21 procent af videoerne indeholdt brugbar information.  

Pelle Lau Ishøy fremhæver, at man ikke alene bør stole på de indikationer, som man kan få fra videoerne. Men de kan alligevel være et brugbart redskab, mener han.  

– Jeg er ikke afvisende overfor, at det kan være en smart måde at screene på. Det er så en mere poppet version af de almindelige screeninger, siger Pelle Lau Ishøy.

– Men risikoen for falsk positiv er jo også noget, der er et almindeligt fænomen, når man laver screeninger. Man fanger så at sige for mange.  

——

Dansk Psykiatrisk Selskab, der er et lægefagligt selskab, som har til formål at fremme dansk psykiatri, har ikke nogen råd til eller vejledninger i, hvordan psykiatere skal rådgive deres patienter i brugen af symptomvideoer på sociale medier. Det hænger ifølge næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab og privatpraktiserende psykiater Mikkel Rasmussen sammen med, at det ikke er noget, der fylder meget i henvisningerne. 

Mikkel Rasmussen fraråder dog generelt sine patienter at læne sig op ad informationer fra sociale medier. Det gælder både videoer, men også information, der bliver delt i grupper på for eksempel Facebook. I stedet råder han dem til at søge informationer fra mere officielle kanaler.  

– Man skal sørge for at få sine informationer det rigtige sted fra og passe på med, hvad der florerer på sociale medier. Sådan er det generelt set på sociale medier, hvor meget er holdningsbaseret, siger Mikkel Rasmussen.  

—–

Kan tage plads fra andre patienter 

Ventetiderne blandt de privatpraktiserende psykiatere i alle regioner har været stigende i de sidste år.  

Hos Aksana Hansen er der ifølge Sundhed.dk lige nu 48 ugers ventetid, før man kan komme til den første konsultation, hvis der ikke er tale om et akut tilfælde.  

—–

—-

Aksana Hansen peger på, at patienter, der vil udredes for ADHD på grund af enkelte symptomer som opmærksomhedsforstyrrelse, men ikke oplever disse som en udfordring i deres daglige liv, kan tage pladsen fra andre patienter.

– Patienterne har sikkert nogle symptomer, men måske ikke i sådan en betydelig grad, at det er nok til at opfylde kriterierne til en sygdom i psykiatrisk sammenhæng, siger hun.

– Men det kræver jo tid at afklare. 

Aksana Hansen skønner, at omtrent halvdelen af de patienter, der kommer i hendes klinik med ønske om psykiatrisk udredning med mistanke om ADHD på baggrund af videoer, de har fundet på sociale medier, ender med ikke at få bekræftet diagnosen. 

De patienter, der kommer til udredning hos Henrik Day Poulsen efter at have set videoer på sociale medier, er ifølge ham ofte velfungerende, og det ser han de samme udfordringer ved som Aksana Hansen.  

– De, der har alvorlige sygdomme, risikerer at blive efterladt på perronen, fordi vi skal sidde med folk, der i hvert fald funktionsmæssigt er relativt velfungerende, siger Henrik Day Poulsen. 

– Hvis du læser jura, og du lige har fået 10 og 12 i fire eksamener – det kan godt være, at du har sygdommen, det skal jeg ikke kunne sige – men alt andet lige, så har vi nogle andre patienter, som er mere syge, som det efter min mening lægeligt set vil være uforsvarligt ikke at prioritere. 

Både han og Aksana Hansen råder til at opsøge egen læge, hvis man kan genkende nogle symptomer på ADHD, der gør ens hverdag udfordrende. Klinisk lektor ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Pelle Lau Ishøy mener ikke, at man alene bør basere sin mistanke om ADHD på symptomvideoer fra sociale medier.  

– Har man symptomer, men ikke nogen, der påvirker ens liv på en nævneværdig måde, så bør man ikke opsøge et udredningsforløb.

– Hvis man så til gengæld har faser gennem livet, hvor man fungerer dårligt og får angst eller depressive symptomer, så kan det godt være relevant at få det undersøgt, selvom man ikke altid er belastet.  

Ifølge Pelle Lau Ishøy er det en god idé at tage en snak med sin familie eller sine nærmeste og spørge, om de også kan genkende symptomerne ved én, og om det er noget, der har været til stede siden barndommen, før man kontakter egen læge.