Ifølge en medieanalytiker vækker ADHD-videoer på TikTok og Instagram flere følelser, end hvis man læser en nøgtern beskrivelse på Netdoktor – og det kan være problematisk.
Af Veronika Skov Snedker og Rosa Uldall
Illustrationer: Veronika Skov Snedker
—-
Det skulle bare have været en overspringshandling.
Et lille pusterum fra en presset hverdag.
Men en tur på Instagram ender med få den helt modsatte effekt for 26-årige Sofie Guldberg Falkenberg.
Sofie har i foråret 2023 et fuldtidsarbejde i en vuggestue. Hun er i gang med at læse matematik op. Hun har et lille barn. Og i hendes mave vokser endnu et familiemedlem.
– Det var et tidspunkt, hvor jeg var ret sårbar, fordi jeg havde det lidt svært i graviditeten og havde meget om ørerne, siger hun.
For at få et afbræk fra matematikbøgerne søger Sofie i et kort øjeblik mod Instagram. Hun begynder at scrolle igennem de såkaldte ‘Reels’ – korte videoer der vises på en side, hvor en algoritme bestemmer indholdet. Og pludselig dukker der en ny type video op, som hun ikke før er stødt på:
Sofie stopper op. Ser videoen til ende. Hun har aldrig før overvejet tanken om, at hun måske har ADHD. At hun har en psykiatrisk diagnose. Men nu spirer der lige så stille en tvivl frem i hende.
– Jeg bliver virkelig overrasket over, hvor meget symptomerne passer på mig. Jeg synes, alt passer på mig. Jeg er ret ængsteligt anlagt, så jeg bliver ret hurtigt bange og nervøs for, om jeg rent faktisk har ADHD. Er det derfor, jeg har det så svært lige nu?
—
—-
#ADHDcheck – en ny videotrend spirer frem
Den type videoer, som Sofie Guldberg Falkenberg er blevet eksponeret for på Instagram, er del af en forholdsvis ny trend: Symptomvideoer som nogle bruger til at selvdiagnosticere.
– Det er noget, der først er kommet offentligt fokus på indenfor det sidste år eller to. Det er ikke noget, jeg selv har bemærket tidligere, siger Camilla Mehlsen, der er digital medieanalytiker og undersøger trends på sociale medier.
En del af symptomvideoerne, som særligt florerer på TikTok og Instagram, er centreret om ADHD-diagnosen. Her nævnes der kendetegn på ADHD som koncentrationsbesvær og tankemylder. Også scenarier som ikke at kunne finde sine nøgler og afbryde andre bliver nævnt som ADHD-symptomer. Det er alt fra unge piger og drenge til voksne mennesker, der i videoerne giver deres bud på, hvilke symptomer der kan være tegn på, at man har en ADHD-diagnose.
Det er svært at sætte tal på, hvor udbredt trenden med ADHD-symptomvideoer er, men et kig på de hashtags, som ofte bliver brugt i videoerne, kan måske alligevel give en indikation af fænomenets omfang.
For eksempel har hashtagget ‘ADHDcheck’ i dag 2,9 milliarder visninger på TikTok.
Risiko for vildledning
Men selvom videoerne altså giver et indtryk af, at man kan bruge dem til at tjekke sig selv for, om man har ADHD, så skal man alligevel være påpasselig med at bruge dem til at sætte en psykiatrisk etikette på sig selv.
En canadisk undersøgelse fra 2022 af de 100 mest populære videoer om ADHD på TikTok viser nemlig, at disse videoer i flere tilfælde ikke er brugbare. Forskerne bag studiet konkluderede, at budskabet i 52 procent af videoerne var misvisende. 27 procent af videoerne byggede på personlig erfaring. 21 procent af videoerne indeholdt brugbar information.
Vi har vist fem eksempler på ADHD-symptomvideoer på TikTok til Mikka Nielsen, der er sundhedsantropolog og seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Hun har i sin forskning blandt andet beskæftiget sig med voksnes erfaringer med at få og leve med en ADHD-diagnose.
Her kan du se eksempler på symptomer, der bliver fremhæver i ADHD-videoerne:
Ifølge Mikka Nielsen giver videoerne ikke et retvisende billede af, hvad det vil sige at have ADHD.
– Jeg synes helt sikkert, at de kan pege på nogle ting, som kan være svære for mennesker med ADHD, men jeg synes på ingen måde, at de indrammer det at have ADHD.
– Det her er jo et spørgsmål om skala. I hvor stor udstrækning har du de her problematikker? At du glemmer ting, eller at du indimellem har svært ved at koncentrere dig, det kender vi jo alle sammen. Så det er for lille et kig ind i livet med ADHD, siger hun.
—
Rart at føle sig genkendt
Der går blot et par dage, fra den første video om ADHD dukker op i Sofie Guldberg Falkenbergs Instagram-feed, til videoerne pludselig fylder alt. Algoritmen har fanget hende.
– Det gik virkelig, virkelig stærkt. Og jeg tror da også, at det har været med til, at jeg bliver bombarderet med informationer, og så kan det jo virkelig sætte tanker i gang.
Men Sofies tanker er modsatrettede. For selvom videoerne på den ene side gør hende nervøs og bange for, at hun har en psykiatrisk diagnose, bliver hun også draget af følelsen af at kunne genkende sig selv i de mennesker, hun ser på skærmen. Faktisk så meget at hun begynder at følge to ADHD-Instagram-profiler. Heriblandt en kvinde, der laver videoer om, hvordan det er at være mor med ADHD.
I de kommende uger bliver Sofie mere og mere overbevist om, at hun også selv har diagnosen, fordi hun kan genkende sig i mange af de fremhævede symptomer. For hun har jo tankemylder. Hun føler sig overstimuleret og har svært ved at færdiggøre sine opgaver.
– Jeg var nok 80 til 90 procent overbevist om det. Jeg havde mange ting at tænke på i den tid. Det fyldte alt den plads, der var tilbage. Det tog den sidste del af glæden, siger hun.
Sofie tror, at grunden til, at hun blev så overbevist om, at hun havde ADHD, var, at videoerne var lavet af almindelige mennesker.
– Det er mennesker, man kan spejle sig i, og det var næsten lidt rart. Jeg følte mig set, siger hun.
—
Fra ‘doktor Google’ til TikTok-diagnoser
Sofie er langt fra den eneste, der genkender sig selv i de symptomer på ADHD, der fremvises i videoerne på Instagram og TikTok.
Det viser et kig i kommentarsporene på symptomvideoerne på TikTok.
Digital medieanalytiker Camilla Mehlsen påpeger, at symptomvideoerne lever særligt godt på TikTok og Instagram, fordi de læner sig op ad et format, som i forvejen har det ret godt på sociale medier.
– De her tjeklister svarer til noget indhold, der nemmere går viralt. Det her med, at det er relaterbart, og at man lige kan tjekke sig selv. Der er lidt quiz over det. Det fanger i højere grad, siger hun.
Men skal man forstå fænomenet til fulde, må man også kigge ud over de sociale medier. For selvdiagnosticeringstendensen kender man også fra før Instagram og TikToks levetid. Det forklarer Anna Schneider-Kamp, der er lektor i sundhedsforbrug ved Syddansk Universitet og har undersøgt tendensen med patienter, der diagnosticerer sig selv.
For blot 50 år siden – før opfindelsen af internettet – var den medicinske information noget, man kun havde adgang til på biblioteker og universiteter. Og dermed var den viden også noget, der i højere grad var reserveret til eksempelvis medicinske studerende og lærere.
Men med internettet åbnede der sig helt nye muligheder for, at den almene borger selv kunne gå ombord i information om deres eget helbred. Information som ikke nødvendigvis var målrettet dem i første omgang.
– Det placerer al den medicinske viden foran os. Og selvfølgelig vil nogle folk begynde at fortolke det og tænke, at nu er de også eksperter i deres eget helbred. Og det er de fleste af dem jo ikke, men det tror de alligevel, siger Anna Schneider-Kamp.
I takt med de digitale søgemaskiners udbredelse blev “doktor Google” den primære genvej til den nye tilgængelige sundhedsinformation. Og da sociale medier som for eksempel Facebook dukkede op, rykkede informationen også derover.
– De sidste fem til syv år er sundhedsinformationen på sociale medier eksploderet, siger Anna Schneider-Kamp.
—-
Algoritmen åbner for kaninhullet
Der er særligt én ting, der adskiller selvdiagnosticeringstendensen via “doktor Google” fra symptomvideoer på TikTok og Instagram, påpeger digital medieanalytiker, Camilla Mehlsen. Nemlig at budskabet i videoerne på sociale medier kommer fra et menneske, vi kan se.
-Der er et menneske, der fortæller om det her, fremfor en tekst på Netdoktor. Det er typisk også fortalt i et sprog, man kan forstå. Det vækker flere følelser, end hvis du læser en mere nøgtern, klinisk beskrivelse på Netdoktor, siger Camilla Mehlsen.
En anden forskel er, at “doktor Google” kræver, at man selv indtaster et søgeord og trykker “enter”, før man kan få adgang til den information, der måske kan gøre én klogere på ens problemer.
Men på sociale medier kan symptomvideoerne i højere grad selv finde vej til seerne, fordi medierne er bygget op omkring en anbefalingsalgoritme. Den er til for at fange og fastholde brugernes opmærksomhed, fortæller Camilla Mehlsen. Når man bliver introduceret for én type indhold, som man reagerer godt på – for eksempel symptomvideoer om ADHD – så får man anbefalet mere af samme type indhold.
– Det skræmmende ved særligt TikTok er, at man nærmest får indhold anbefalet, uden at man selv har søgt på det, men som man i virkeligheden er vildt draget af, siger Camilla Mehlsen.
Anbefalingsalgoritmen kan på den måde være med til at forstærke selvdiagnosticeringstendensen.
– Så kommer man mere og mere ned i en slags kaninhul, hvor man gradvist og langsomt bliver påvirket og kan tænke: ‘Det her passer jo egentlig meget godt på mig’, siger Camilla Mehlsen.
– Det problematiske er, at man gradvist kan få forvrænget sin virkelighedsopfattelse og også sin opfattelse af, hvem man selv er.
‘Jeg havde ikke lyst til at passe ned i den kasse’
Og det er netop det, der er ved at ske for Sofie Guldberg Falkenberg i foråret 2023. Lige så stille begynder hun at koble sin egen adfærd og tankemønstre sammen med de symptomer, hun ser blive omtalt i ADHD-videoerne.
Ting, som hun aldrig før har anskuet som problemer, bliver det pludselig. At hun synes, det er overstimulerende at være mor. At hun har tankemylder. At hun ikke får færdiggjort opgaver. At hun ikke ved, om hun skal starte med at rydde op ved puslebordet, i køkkenet eller på legeværelset.
– Jeg havde ikke set det som noget, der behøvede en diagnose, men da jeg så blev eksponeret for, at man nok har ADHD, hvis man har det sådan her, så blev det pludselig problematiseret: Så skal der sikkert en diagnose på, og hvad så hvis jeg skal have medicin? siger hun.
Sofie overvejer flere gange, om hun skal gå til lægen. Men noget holder hende tilbage. Tanken om, at det måske kan føre til, at der vil blive sat et mærkat på ryggen af hende, hvor der står ‘ADHD’.
– Jeg synes, der er mange fordomme og stigma omkring ADHD. Så jeg havde ikke lyst til at passe ned i den kasse.
Sofie vil ikke selv træde frivilligt ned i ADHD-kassen. Men i takt med at symptomvideoerne i hendes Instagram-feed bliver flere og flere, er det som om, at ADHD-kassen falder ned over hende. Hun kan ikke løfte den væk. Og det gør hende flov.
Derfor deler hun heller ikke sine tanker og bekymringer med nogen. Ikke med vennerne. Heller ikke med familien. Selv hendes kæreste, som hun bor sammen med, er intetanende om det kaninhul, hun er faldet ned i.
—
En flodbølge af ADHD-henvendelser
Det er ikke alle, der ligesom Sofie holder den mistanke om ADHD, som de har fået gennem videoer på sociale medier, for sig selv.
Faktisk kan den nye trend med selvdiagnosticering gennem videoer på sociale medier spores ude i nogle af de privatpraktiserende psykiateres klinikker.
Otte ud af 25 psykiatere svarer i en ny rundspørge, at de har oplevet at få patienter til udredning, for hvem videoer på sociale medier har været medvirkende til at skabe mistanke om at have ADHD.
Samtidig fortæller flere psykiatere i undersøgelsen, at de generelt set oplever, at der indenfor de seneste år er sket en massiv stigning i antallet af patienter, der bliver henvist til dem for at blive udredt for ADHD.
For privatpraktiserende psykiater i København Henrik Day Poulsen er presset til at tage og føle på. I de første måneder af 2023 fik han omkring 80-100 henvendelser om måneden fra patienter, der ville udredes for ADHD, fortæller han. For fem år siden kunne antallet af denne type henvendelser ifølge ham tælles på én hånd.
—-
—–
I de seneste år er psykiaternes venteværelser også blevet mere og mere fyldte. Mens den gennemsnitlige ventetid for ikke-akutte patienter i starten af 2019 var 33 uger, er den i december i år 111 uger.
Årsagerne til det stigende antal ADHD-udredninger og de voksende ventetider hos de privatpraktiserende psykiatere er endnu ikke blevet undersøgt. Men som led i en ny psykiatriaftale har et samlet folketing besluttet at afsætte to millioner kroner i 2024 til at kortlægge årsagerne til ventetiderne.
Henrik Day Poulsen har dog allerede nu fået øje på et mønster.
– Det er de sidste to år, hvor det er blevet virkelig slemt. Der er i hvert fald en tidssammenhæng mellem, at de her videoer og fokuseringen på sociale medier er blevet så massiv, og så den opsøgen fra folk, der vil udredes, som vi har oplevet, siger Henrik Day Poulsen.
—–
——
Digital medieanalytiker Camilla Mehlsen påpeger, at der generelt set også er kommet mere fokus på psykisk sygdom på sociale medier indenfor de seneste år.
– Det er en kultur, der hægter sig sammen med influencerfænomenet. Det er blevet mere udbredt, at man fortæller om sit eget liv – også om et liv med psykisk sygdom og diagnoser, siger hun.
Et generelt større fokus på ADHD-diagnosen i medierne og det offentlige rum og deraf større viden om diagnosen kan også tænkes at være en mulig forklaring på stigningen i antallet af ADHD-udredninger, siger flere psykiatere i rundspørgen.
Og det viser sig da også tydeligt, at når vi eksponeres mere for viden om diagnosekriterier, så vil flere søge udredning, siger Mikka Nielsen, sundhedsantropolog og seniorforsker ved VIVE. Som udgangspunkt kan det sagtens være en god ting, at flere opsøger hjælp, hvis de har brug for det.
– Problemet er bare, at psykiaterne lige nu har en oplevelse af, at der er en flodbølge af henvendelser, og det presser systemet. Og fordi der er flere, der henvender sig, så vil der også være flere, for hvem det ikke giver mening at få diagnosen. Og så står de jo og skaber flaskehals for alle dem, der faktisk har brug for hjælp. Og det er et problem, siger hun.
Den opfattelse deler Henrik Day Poulsen. Han oplever nemlig, at de patienter, der kommer til udredning for ADHD på baggrund af en mistanke, der er opstået gennem videoer på sociale medier, ofte er meget velfungerende.
– Som læge kan jeg ikke forsvare at fylde alle mine tider op med ADHD-udredninger, for jeg har altså også patienter med bipolare sygdomme, svære depressioner eller angst. Jeg har patienter, der ikke tør gå uden for en dør, siger han.
—
—-
‘Nu tager du lige en slapper’
En måned. Det er så lang tid, Sofie Guldberg Falkenberg når at bladre rundt i ADHD-symptomvideoerne på Instagram, før hun en dag kigger kritisk ned på den tommelfinger, der har scrollet igennem den nærmest endeløse liste af kendetegn, som hun kunne spejle sig i og bekymre sig over.
– Jeg stoppede mig selv og tænkte: ‘Nej, nu tager du lige en slapper og ser, hvordan det er, hvis du stopper med at se de her videoer’.
Det er i forbindelse med et besøg hos sin jordemoder, at Sofie Guldberg Falkenberg kommer frem til den beslutning.
Jordemoderbesøget falder på et tidspunkt, hvor Sofie synes, at alting er noget møg. Og under besøget fortæller jordemoderen, at hun boner ud på nogle punkter på en fødselsdepressionsscreening. Ikke på en sådan måde, at alle alarmklokker bimler og bamler. Men alligevel nok til, at der den dag bliver skrevet en ekstra jordemodertid i kalenderen.
Den næste jordemodertid ligger tre uger ude i fremtiden. Sofie starter en mission for sig selv: Inden det næste besøg skal hun have skåret alt det ud af sit liv, der giver hende negative følelser og tanker. Alt det hun kan.
ADHD-videoerne er det første, der står for skud. Sofie starter med at trykke ‘følg ikke længere’ på de to ADHD-Instagram-profiler, som hun i den seneste måned har spejlet sig i.
Så langt så godt. Men selvom de to profiler nu er ude af billedet, forsvinder ADHD-videoerne ikke fra Sofies Instagram. For algoritmen fodrer hende stadig med symptomvideoer, når hun scroller igennem de såkaldte ‘Reels’.
– Det var en kamp mod algoritmen, fortæller Sofie om den efterfølgende proces.
Hun forsøger at scrolle hurtigt videre, når der dukker en ADHD-video op. På den måde håber hun, at algoritmen vil registrere, at hun ikke gider at se den slags indhold mere. Hun blokerer også et par af de profiler, hvis videoer bliver ved med at dukke op.
Det går to uger, før algoritmen ikke længere anbefaler Sofie videoer om ADHD.
—
#ADHDcheck: Et tveægget sværd
ADHD-symptomvideoerne er forsvundet fra Sofie Guldberg Falkenbergs Instagram-feed. Men de findes stadig i hobetal på både TikTok og Instagram.
Og selvom videoerne for Sofie mest af alt var med til at problematisere ting, hun ikke før så som problemer, så kan man ikke nødvendigvis konkludere, at de blot er til skade.
Digital medieanalytiker Camilla Mehlsen omtaler udbredelsen af symptomvideoer som et tveægget sværd. På den ene side peger hun på, at videoerne kan være med til at aftabuisere noget, vi ikke tidligere har haft særlig meget fokus på i vores samfund – nemlig psykisk sygdom.
Men problemet opstår i de tilfælde, hvor videoerne begynder at fungere som en slags autoritet for det enkelte menneske og skaber en bekymringskultur, mener Camilla Mehlsen.
– Man mister den kritiske sans og har måske ikke nogen i den fysiske verden til at hjælpe én på vej. Hvis de bare står alene, så mener jeg ikke, de her videoer er gode, siger hun.
——
Sundhedsantropolog Mikka Nielsen understreger også, at dét at man kan genkende sig selv i ADHD-symptomvideoerne ikke nødvendigvis betyder, at man har diagnosen.
– Det er jo nogle symptomer, som mange af os på mange måder kan genkende elementer af, siger hun.
Derfor bør man ifølge Mikka Nielsen overveje, om man reelt har problemer i hverdagen eller ej.
– Jeg synes, man skal søge læge, hvis man kan genkende nogle symptomer og har store udfordringer. For hvis du har problemer, så skal du have hjælp, men så skal der også være nogen, der skal hjælpe dig med at identificere, hvad det er for nogle problemer, siger hun.
– Så er det ikke sikkert, at du selv er den bedste til at finde ud af, hvad det er for en type hjælp, du skal have.
Anna Schneider-Kamp, lektor i sundhedsforbrug ved Syddansk Universitet, mener ikke, at vi skal evaluere om selvdiagnosticeringsfænomenet er godt eller skidt. Vi har at gøre med et fænomen, som vi skal prøve at forstå og lære at leve med, siger hun.
– Der skal findes en balance, hvor lægerne måske afsætter lidt mere tid til patienter, men patienter også forstår, at de skal være lidt mere forsigtige i forhold til at overdiagnosticere sig selv. Ikke alle problemer i livet kan løses med en diagnose, desværre, siger hun.
——
—
Et helt almindeligt bøvlet liv
Sofie Guldberg Falkenberg har den dag i dag også et blandet forhold til symptomvideoerne om ADHD. På den ene side kan hun sagtens se, at videoerne kan være til gavn og glæde for mennesker, der har fået diagnosen.
– For dem, der har ADHD, så tror jeg, det er meget fint, og jeg tror, det er rigtig godt, at der er et fællesskab omkring det, siger hun.
– Jeg tror bare, det er farligt for alle os, der kan have lidt sårbare perioder, at komme ned i sådan et kaninhul, som jeg næsten vil kalde det.
Sofie befinder sig ikke længere ned i kaninhullet. Hun kravlede ud af det. Dækkede det til, så hun ikke kunne falde ned i det igen. Og i dag har hun det godt. Hun er blevet færdig med at læse matematik op. Hun har født sit andet barn. Nu er hun på barsel.
Når Sofie kigger tilbage på foråret 2023, er hun glad for, at hun ikke gik til lægen med den mistanke om ADHD, som hun fik gennem videoerne på Instagram. For det ville have været spild af både hendes egen og lægens tid, vurderer hun.
– I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at jeg ikke har ADHD. Jeg tror bare, jeg har et helt almindeligt liv og bøvler lidt med nogle ting, siger hun.
Sofie konkluderer selv på bagkant, at det, hun var tynget af i foråret, nok var en blanding af graviditetshormoner og en stressbelastning, der opstod, fordi hun havde mange ting om ørene på én gang.
Der var længe helt tomt for videoer om ADHD på Sofies Instagram, efter det lykkedes hende at bryde med algoritmens ADHD-anbefalinger i foråret.
Stilhed. Lige indtil en onsdag i november.
Sofie bliver på sin vej ned gennem den algoritmebaserede side på Instagram mødt af en kvinde, der står i en døråbning. Kvinden vender sig. Drejer sig. Videoen er ledsaget af teksten “ADHD glitch – når man har glemt, hvad det var, man skulle.”
– Nu synes jeg bare, det er fjollet. Det er jo netop noget, som alle mennesker kan opleve, og så synes jeg, det er lidt tosset at kalde det ADHD-glitch, når det er en helt normal ting, siger Sofie.
Tommelfingeren scroller videre.